Navigation
Supportsider
Staben
Senest Online
flj
helmuth05:12:58
Niller07:01:09
janmol07:25:58
offenbach12:25:40
Henrik Bendtsen 1 Dag
AlexF 1 Uge
viklake 1 Uge
iceman50 1 Uge
MTeis 1 Uge
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 1
flj

Antal brugere: 2,745
Nyeste bruger: psykologileksikon
Regler for debatforum
1. Support - hvordan?
2. Replikboksen
3. Søg - og du skal finde...
4. Ét problem i hver tråd
5. Brug en sigende overskrift
6. Beskriv dit problem grundigt
7. Undlad dobbeltpostering
8. Finder du svaret, så skriv det
9. Tal pænt!
10. Vi er alle startet fra bunden

1. Support - Hvordan ?

Du bør først bruge sidens "Søg" funktion, og se om du kan finde debatter eller artikler, som omhandler dit problem. Hvis du ikke kan det, kan du oprette dit spørgsmål som et nyt indlæg i debatforum. Klik på "Debat" fanebladet øverst på siden, vælg den debatkategori der passer til dit spørgsmål, og opret et nyt indlæg med dit spørgsmål.
Du bør dog først læse denne artikel om hvordan man i praksis bruger forum.
Bemærk: Som hovedregel yder sidens Administratorer ikke support baseret på emails eller personlige beskeder eller via Instant Messaging. Så lad være med at skrive til dem direkte, om spørgsmål som lige så godt kan stilles i debatforum.
De fleste brugere har det på samme måde, så det henstilles, at udvise samme opførsel overfor alle.

2. Replikboksen

Replikboksen er ikke beregnet til support-spørgsmål. Den er beregnet til korte, præcise bemærkninger og skal bruges som et værktøj for fællesskabet, ikke som en erstatning for debatten.
Det anses ikke for passende, at benytte replikboksen til at "skynde" på et svar i debatten.

3. Søg - og du skal finde...

Husk før du skriver om et problem i debatten, at bruge søgningen, både i artikler og debatten, for at se, om andre har oplevet det samme og om der måske allerede er en løsning på dit problem. På den måde letter vi debatten og genbruger svar, og det sparer tid.

4. Ét problem i hver tråd

Husk; ét problem i hver tråd i forum! Du må oprette alle de tråde du vil, og hvis du laver én tråd hvori du opremser flere problemer bliver det MEGET hurtigt MEGET uoverskueligt.

5. Brug en sigende overskrift

Beskriv kort hvad dit problem omhandler. Undlad overdreven brug af store bogstaver; det giver indtryk af at du "råber". Undlad som hovedregel også at skrive "Hjælp!"; "Hjælp ønskes"; "Hjælp mig lige...". Det siger intet om dit spørgsmål, og ser tåbeligt ud, og du risikerer, at folk som kan svare dig, ikke gider at åbne dit spørgsmål.

6. Beskriv dit problem grundigt

Husk, at få alle oplysninger med, når du fremlægger et eller andet problem. Det gør det meget nemmere at svare præcist i første forsøg, og det motiverer også dem der læser dig spørgsmål til at forholde sig konstruktivt til dit problem.

For eksempel:
  • Beskriv hvilken version PHP-Fusion du bruger
  • Fortæl gerne link til din hjemmeside
  • Benytter du infusioner? Fortæl hvilke
  • Hvornår opstår dit problem?
  • Hvis du får en fejlmeddelelse, så skriv den, ikke blot "der kommer en fejl..."
Husk også, at debatforum ikke er en "chat" og at "chat-sprog" egner sig dårligt til problembeskrivelse.

Hvis du citerer andre, så brug [quote]-knappen til at omslutte det citerede tekst.
Hvis du indsætter php- eller html-kode i dit indlæg, brug [code]-knappen til at omslutte dit kode, så præsenterer det sig bedre og du risikerer ikke at hele siden ombrydes ved lange kodesætninger. Husk at "disable smiley" når du indsætter kode!
Se også artiklen om indlæg i forum

7. Undlad dobbeltpostering

7a Det hjælper ikke at du poster dit problem i flere tråde i debatforum - og for den sags skyld heller ikke over flere PHP-Fusion-support sider. Tværtimod. Når det bliver gennemskuet, og det bliver det hurtigt, så bliver folk bare irriterede over det, og Administratorer vil, når det opdages, slette dublerede indlæg.

7b Du kan dog bumpe din tråd hvis du ikke har fået svar, dvs. lave endnu et indlæg i din tråd, så den bringes i fokus på forsidens oversigt igen. ("Bump" er forkortet engelsk for "Bring up my post")
Du må tidligst lave et bump en uge (7 dage) efter sidste indlæg!
Brug det med omtanke, og overvej om grunden til at ingen svarer er, at du måske ikke har givet klare og brugbare informationer, INDEN du laver et bump!

7c Hvis du kommer i tanke om noget du skulle have skrevet, lige efter at have lavet en et indlæg, eller hvis du vil rette noget, så brug Ret-knappen, øverst til højre over dit indlæg.
Lad være med, at lave endnu et indlæg. Det ser tumpet ud, og giver indtryk af et forvirret indlæg, og fylder desuden helt unødigt.

8. Finder du svaret, så skriv det

Det er ikke usædvanligt, at man efter at have spurgt i forum, selv finder svaret på sit spørgsmål. I så fald, så skriv hvad svaret er, så andre kan have glæde af det. Undlad bemærkninger som "Glem det, jeg har selv fundet ud af det...", det giver bare unødigt fyld.

9. Tal pænt!

Husk, at bevare en sober tone i dine indlæg. Undlad at bande. Fornærmethed hører ikke til her. Først og fremmest fordi det ikke er rimeligt at blive fornærmet over, at nogle fritidsaktivister og brugere ikke pr. omgående svarer på ens problem.
Moderatorerne i forum har fuldmagt til at slette indlæg, og hele tråde, hvis de skønner det nødvendigt
Hvis du har et problem med en anden bruger, eller administrators sprogbrug over for dig, så kontakt en (anden) administrator, og sagen vil blive taget op i admin-forum.
Ellers er der risiko for "mudderkastning" og det tolereres ikke, og der bliver som sagt slået ned på det med den hårde censur-kniv.

10. Vi er alle startet fra bunden

Undgå nedladenhed. Der findes ikke dumme spørgsmål. Alle er på et tidspunkt startet forfra med PHP-Fusion. Det er ikke så ringe at huske sig selv på.


Punkterne 9 og 10 gælder naturligvis også for Kommentarer og for replikboksen.

Overholder du disse regler vil vi altid have en rigtig god side!
I modsat fald vil sidens administratorer tage fornødent action. Om nødvendig kan vi blive nødt til at udelukke, eller helt slette brugere, som ikke kan finde ud af, at opføre sig som beskrevet herover.

Mvh
TEAMET
PHP-FUSION.dk
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Replikboks
Du skal være logget ind for at skrive en replik.

08-01-2017 10:06
Også godt nytår fra mig.

04-01-2017 22:12
Godt nytår! Wink

01-01-2017 19:39
Godt nytår til jer alle Smile

15-12-2016 07:45
Tror ikke nogen her ved noget. Men bedste bud på status er https://www.php-f...os
t_200861

05-12-2016 23:32
iceman50: Det kunne vi jo håbe på og kender nogen som ikke vil vente og har oprettet et andet system. Jeg venter nu gerne men det kunne være dejligt med noget mere info.. Så vi ved om vi skal glæde os Grin

Chart