Navigation
Supportsider
Senest Online
afoster00:15:46
helmuth 1 Dag
flj 2 Dage
HenningS 3 Uger
wholle 5 Uger
Henrik Bendtsen 7 Uger
olelau 8 Uger
Christian 9 Uger
Bubbi 9 Uger
iceman5013 Uger
Besøgende
Gæster online: 10

Brugere online: 0

Antal brugere: 180
Nyeste bruger: Michael Mogensen
Se indlæg
 Udskriv debat
DK sprogfiler v7.01.05
Smokeman
Jeg har tilføjet det nødvendige i v7.01.04 sprogpakken, således den matcher til brug af v7.01.05

Filer vedhæftet..

Edit: For dem der endnu ikke skulle være klar over det, så er v7.01.05 frigivet på den engelske moderside. Wink
Smokeman tilknyttede følgende billede:fil:
70105_dk.zip [86,19kB / 2527 Downloads]

Redigeret af Smokeman d. 25-03-2011 13:51
 
http://www.phpfusion-tips.dk/
c-cooper
Fantastisk! Mange tak! Grin
 
KFJ
Takker Smokeman :-)

Forstår dog ikke hvorfor sådan en update som 7.01.05 og de danske sprogfiler endnu ikke er lagt på forsiden eller i downloads.
 
http://www.dansk-thai.dk
Smokeman
Nææ, heller ikke mig.

Måske de har travlt med noget andet. ?

IMO så skulle sådan noget ske den første dag en ny version bliver udgivet...
 
http://www.phpfusion-tips.dk/
assensvej
Ja jeg har nu også underet mig måske man snart skal kigge sig om efter nye admins der gider siden
 
http://www.assensvej.dk
Christian
Én gang til for arveprins Knud: Såvel PHP-Fusion som fællesskabet omkring CMS'et er jo - som bekendt - udelukkende er baseret på velvillighed og frivilligt arbejde og dermed også præget af amatørkodere og fritidsaktivister, som eksempelvis undertegnede. Faktisk er der meget jeg hellere vil bruge min tid på end - gang på gang - at skulle redegøre for og retfærdiggøre min disponering af min tid overfor brugere. Jeres spørgsmål kan jeg desværre kun besvare på egne vegne - men det skal jeg så hermed gøre et forsøg på: Jeg er fuldtidsstuderende - og hertil kommer blandt andet hjemmearbejde, erhvervsarbejde og udvikling af PHP-Fusion. For mig - og alle andre involverede - er det her et hobbyprojekt, ikke et betalt fuldtidsarbejde. Jeg deltager fordi det for mig er lærerigt og givtigt. Det er min hensigt, at det skulle give et afbræk i en - til tider - turbulent og pulserende hverdag. Fra tid til anden kan man afse nogle timer til projektet - i den ene uge måske adskillige timer, i den anden uge måske ingen på grund af en hektisk hverdag. Sådan tror jeg i bund og grund de fleste Open Source-projekter er bygget op. Jeg tror samtlige administratorer - uden undtagelse - kan nikke genkendende til, at den første tid som administrator er præget af et stort overskud og engagement og at det i andre perioder er mindre eller slet ikke eksisterende. Lige såvel som at det frivillige arbejde kan være en enorm styrke - hvad jeg først og fremmest ser det som - kan det samtidig vise sig at være en svaghed, når det kommer til ressourcer og tidsfrister. Og hvad angår forslaget om udskiftning i administratorgruppen: Alle administratorer her på siden har tjent deres sporer. Heldigvis er det sådan, at vi som administratorer ikke behøver at retfærdiggøre overfor brugerne at vi er administratorer - det er suverænt noget Jan som sidens ejer bestemmer. I hvert fald i sidste ende - at han så ofte tager os andre med på råd er en anden sag. Det er beklageligt, at vi endnu ikke har fået annonceret det her på siden - og jeg er enig i, at det først og fremmest er en administrativ opgave - men vi hilser det da selvfølgelig altid meget velkomment, hvis brugerne tager et initiativ og foreslår en nyhed (se menuen til venstre).
Redigeret af Christian d. 27-03-2011 14:17
 
helmuth
Vel talt ... og hermed mit genkendende nik Wink
 
http://helmuth.dk/
Smokeman
Uhhhh ha - da!! - Hvor er jeg træt af smøren "Om Prins Knud" !!! Angry

Jeg ved godt det er blevet skrevet utallige gange før - det du skriver PMM. Men i sådanne tilfælde af udgivelser af nye opdateringer, ja der ER min mening nu fortsat stadig at I skal være langt hurtigere på banen. Det synes nærmest aldrig at være tilfældet ( jo, enkelte gange - men ikke nok til at det kan redegøre for "nærmest aldrig" ). Det er jo trods alt "Den danske officielle support-site" her er tale om..

Jeg er helt 100% enig med Kennet (Assensvej) om at I burde da dælme foretage - enten nogle udskiftninger i admin-staben - eller få nogle flere engagerede folk ind i "projektet", som er mere interesseret i at bringe bl.a. div. opdateringer til "folket" hurtigst muligt - end I nuværende admins er. Det er virkelig irriterende at evig og altid skulle vente på at den danske hovedside for snøvlet sig færdig - eller som i dette tilfælde - slet ikke engang har "kigget på sagerne".

I mine øjne så er det sgu en ommer!

I har alle dage klamret Jer til at "Det er jo på frivillig base...." - JA FOR FANDEN, MEN så anskaf da for hele hulede helvede da nogle folk der er interesseret i at bruge mere tid på projektet - end I alle nuværende admins tilsyneladende har lyst til. For det I har lyst til/har tid til/ samt ikke mindst udfører her på siden - ja det er NUL OG NIKS!

Til sidst vil jeg lige tilføje - til min "arrigskab" her - at jeg kun mener det i bedste øjemed - selvom det sikkert lyder langtfra sådan... Men i "bedste øjemed" - ja, der mener jeg nu også for de danske BRUGERE af PHP-Fusion - ikke for de danske ADMINS bag PHP-Fusion.

Tag dog nogle nye friske kræfter/viljer med ind i projektet!

Projekter er sgu efterhånden så "sammenspist". Frown

Edit: Selvfølgelig kan du nikke godkendende til det Helmuth - du har aldrig gjort andet når PMM "have spoken" - du er jo desuden heller aldrig at finde på siden. Ja, ret mig da meget gerne hvis jeg tager fejl - eller hvis jeg "har set forkert" - og skulle have set dig online her på siden... Grin
Redigeret af Smokeman d. 27-03-2011 22:01
 
http://www.phpfusion-tips.dk/
Christian
Vi har hørt din mening - og jeg erkender som sagt også, at det først og fremmest er en administrativ opgave. Vi ville gerne være i stand til at bringe den slags nyheder hurtigere - men som jeg pointerede i mit forrige indlæg: Lige såvel som det kan være en enorm styrke, at fællesskabet er baseret på frivillighed - hvad jeg først og fremmest ser det som - kan det samtidig vise sig at være en svaghed, når det kommer til ressourcer og tidsfrister. Jeg tvivler på, at det er mere muntert at skrive sådan et indlæg end det er at læse det - der er såmænd meget andet, jeg hellere ville have brugt min tid på. Det er heller ikke særlig muntert at læse brugernes sure opstød. Ikke desto mindre fandt jeg det nødvendigt at gå ind i debatten med henblik på at give brugerne et indblik i, hvad der lægger til grund for problemet. Jeg valgte derfor som administrator at forholde mig til den kritik, der blev fremsat. Kritikken er naturligvis taget til efterretning for den konstruktive dels vedkommende - men skulle vi nu ikke lige finde kammertonen igen? Jeg kunne have valgt blot at slette dit seneste indlæg - tanken strejfede mig rent faktisk. Ikke på grund af indlæggets budskab - men måden indlæggets budskab kommer til udtryk på. Det gjorde jeg imidlertid ikke - fordi jeg rent faktisk gerne ville indgå i en dialog. Dialog indebærer dog viljen til at lytte. Jeg agter ikke at deltage i et offentligt hundeslagsmål. Slutteligt vil jeg gerne - til almindelig orientering - citere et uddrag af en privat besked, jeg engang har skrevet til dig: Jeg er ikke helt enig i, at der ligefrem er gået hat og briller i siden - men du har muligvis ret i, at aktiviteten nærmer sig et nyt lavpunkt. Måske den mest nærliggende forklaring herpå er sommeren - og ikke mindst sommerferien, da php-fusion.dk vel først og fremmest er et sted, hvor fritidsaktivister kan udveksle erfaringer. PHP-Fusion bliver mig bekendt ikke i så stor udstrækning brugt i erhvervsøjemed - for såvel brugere som administratorer er det jo nok primært en hobby. Måske folk er på ferie - måske de blot nyder det gode vejr herhjemme, mens det er der, hvilket da i øvrigt må anses for værende ganske fornuftigt. Forklaringen på faldet i aktivitetsniveauet kan jeg jo af gode grunde kun gætte på - dine og andres gæt er sandsynligvis lige så kvalificerede som mine. Til gengæld kan jeg helt konkret svare på, hvorfor jeg ikke er så aktiv, som jeg engang har været - og det gør jeg naturligvis gerne. Desværre forholder det sig jo sådan, at tid - i hvert fald for mit vedkommende - er en begrænset ressource, idet døgnet jo som bekendt kun har 24 timer. Det er vi nok alle nødt til at erkende. Derfor føler jeg mig nødsaget til at prioritere min tid - og det har beklageligvis medført, at jeg har valgt at nedprioritere det daglige supportarbejde til fordel for eksempelvis udviklingsarbejde og organisationsstyring. Jeg finder glæden ved at hjælpe andre stor - men på lang sigt kan det daglige supportarbejde blive en smule trivielt. Efter at have bidraget aktivt til supportarbejdet gennem flere år, finder jeg nu motivationen for at bidrage på andre fronter større - det er ikke nogen hemmelighed, at jeg også løbende søger nye udfordringer. Jeg er derfor ikke så aktiv debattør, som jeg har været - men giver fortsat mit besyv med i debatter af mere principiel karakter i det omfang tiden tillader det. Taget i betragtning at der ikke er tale om lønnet arbejde finder jeg det naturligt at bidrage på de fronter, hvor min personlige interesse og mit personlige udbytte er størst - og egentlig tror jeg heller ikke det er så modstridende med "fællesskabets" interesser, når det kommer til stykket. Det hele er vel netop baseret på, at alle kan bidrage - i det omfang de har tiden og lysten til det. Knap så væsentligt er evnerne - det kommer nok.

Hvad angår Helmuth bidrager han i øvrigt - lige så vel som undertegnede - bag scenen. Helmuth har eksempelvis påtaget sig en lang række opgaver ifm. oversættelser. Det er igen et eksempel på, at man ikke altid kan sætte lighedstegn mellem aktivitetsniveauet og antal indlæg (som Helmuth i øvrigt også har ganske mange af)...
Redigeret af Christian d. 27-03-2011 23:24
 
Smokeman
Jeps - ved du hvad ? - jeg kan ikke hamle op med dig/siden her. Du er velformuleret - og jeg/mine udtryk lyder som bare ren lort.
 
http://www.phpfusion-tips.dk/
jacobjensen
Den her tråd er startet værdifuldt med et bidrag til ny sprogpakke, godt initiativ!

Resten handler om ret beset, at php-fusion er et fantastisk system, der forbinder mange forskellige mennesker med mange forskellige prioriteringer og synspunkter sammen. Lad os holde fast i det der forbinder os og bruge energien derfra Smile
 
http://www.effektive-evalueringer.dk
helmuth
kan ikke være mere enig Wink
 
http://helmuth.dk/
Spring til debat: